Magasinet Maker er dit frirum, hvor din kreative hjernehalvdel bliver pirret med en masse inspiration og konkrete opskrifter på nye projekter inden for strik, håndarbejde og DIY. Uanset om du er til strikkepind eller stiksav, er begynder eller øvet, kan du være med. Vi har håndplukket alt det nye, finurlige og æstetiske, du skal holde øje med lige nu – og deler masser af kreative tip og idéer til små og større projekter i boligen. Vi guider dig gennem hele processen fra moodboard til det endelige produkt. Maker hylder den kreative stund og hepper på din skabertrang.
INDHOLD
Maries Ideer
INSPIRATION
”Jeg er meget bevidst om, at Petite Knit starter og slutter med mig” • Introduktion af PetiteKnit til folk i strikkeverdenen virker næsten overflødig. Strikkebrandet, der har taget verden med storm, er nok ikke gået mange strikkeres næse forbi. Begyndere og garvede har de seneste fem år kastet sig over de tidløse opskrifter med en entusiasme, der ikke er mange strikkebrands forundt. Verden over organiserer folk sig i Facebook-grupper, dedikeret til samstrik, også kaldet ”knitalongs”, af PetiteKnit-opskrifter, og der findes vist ikke mange danske butikker, der ikke har opskrifter fra det jyske firma på lager. Mange tror måske, at der er tale om et stort firma, og selv har jeg flere gange hørt folk sige ”dem fra PetiteKnit”, men i virkeligheden er der tale om en enkelt kvinde, 32-årige Mette Wendelboe Okkels.
LOUVRE SWEATER
BRODEREDE POSER • Lav søde broderier på små papirsposer, og brug dem i borddækningen, mandelgaven, eller lav så mange, at de kan bruges til kalendergaverne.
STRIBER TIL DE MINDSTE • Leg med farverne med de søde stribesæt til de allermindste.
Papirsstjerne
HAEKLEDE KRAEMMERHUSE • Hvert år hænger vi kræmmerhuse på juletræet, både i børnenes papirudgaver og som her i en hæklet udgave. Det er ikke altid, der kommer godter i, men familiens børn skal som regel lige hen at kigge efter, for det kunne jo være, at en sød julenisse har lagt pebernødder i dem. I den hæklede udgave her i opskriften er der plads til masser af julegodter. Vi har lavet formen, så den er bred i toppen og derfor nemt giver plads til både småkager, julestokke og andre lækkerier. Ved at hækle kræmmerhusene i bomuldsgarn kan du vaske dem, hvis de skulle gå hen at blive fyldt med alt for mange kagekrummer.
EVIGHEDSMISTELTEN • Lav en mistelten, du kan pynte op med år efter år af metaltråd og fine små glasperler.
BLØD CARDIGAN • En blød og hurtigstrikket cardigan er en dejlig gave til de største piger.
Knitting for Olive • Bag Knitting for Olive står mor og datter Pernille og Caroline Larsen. Nu har de efter flere år som markante designere inden for håndstrik udgivet deres opskrifter i en længe ventet bog.
NORDIC VIBES
KOGLE I CREPEPAPIR • Tryl crepepapir og flamingoæg om til de fineste kogler, du kan bruge til ophæng og bordpynt.
KYSE OG JAKKE MED BRODERI • Det søde sæt kræver mange timer med pindene – først med snoninger og fine detaljer og bagefter med broderinålen. Og det er selvfølgelig alle timerne værd.
HYGGESTRIK • Klar til de mørke måneder? Med disse smukke designs gør det ikke noget, at det rusker udenfor - de er en fornøjelse både at have på pindene og bære bagefter.
INDRET MED PATCHWORK • Pynt hyggekrogen med smukke sager i moderne patchwork. Du kan bruge nyindkøbt stof til sagerne eller forsøge med restestoffer. Hvad end du vælger, er patchwork den perfekte måde at tilføje personlighed til indretningen – især når man selv har lavet det.
VESTESTRIK • De populære veste kan strikkes i en ruf – uden ærmer går det stærkt. Alt efter dit strikkefastheds-temperament får du her to smarte veste at vælge imellem, som vil lyse ethvert outfit op i de mørke...