ISABELLAS handler om det gode hverdagsliv med fokus på boligen, maden og haven. I ISABELLAS er stilen rustik og inspireret af country living, og artiklerne lægger vægt på skønhed og æstetik i hjemmet. ISABELLAS viser fantastiske boliger og inspirerende tendenser med anvisninger på, hvordan læserne selv kan gøre indretningen efter og hvor de kan købe interiøret. Derudover giver ISABELLAS ideer til gæstemenuer med vinforslag samt opskrifter på søde lækkerier og god, nem hverdagsmad. Udover magasinet udgiver ISABELLAS bøger om haven og gæstemenuer og har lanceret en serie med produkter til køkken og bad.
ISABELLAS
ISABELLAS
Natur(ligvis) jul • Uanset om du går all in eller nøjes med små detaljer, er der masser af inspiration at hente i naturen, når hjemmet skal klædes på til højtiden. Lad naturlige materialer, blide nuancer og naturmotiver flytte ind og skabe ro og varme i hjemmet. Pynt for eksempel træet med en julestjerne i rattan, tænd op i et kogleformet lys, kys under en mistelten af stof, eller nyd synet af funklende snefnug af perler.
Fire på stribe • En for en skal et lys tændes over fire søndage. Eller måske tænder du dem alle fire på samme tid? Uanset er det igen tid til at lave årets adventskrans. Se vores seks bud i hver sin stil, størrelse og sværhedsgrad.
Jul i sommerhuset • I familien Falby er de mere end almindeligt glade for jul, de lever nemlig af at designe julepynt. Selvom de beskæftiger sig med jul hele året, kan de sagtens glæde sig til højtiden, når de pynter op og nyder rolige dage i deres sommerhus i Kulhuse.
Vintermagi • Sara Falby og Mads Iversen bruger naturens blide farver og fine fund som inspiration til en eventyrlig jul.
JULEFROKOST PÅ DEN LETTE MÅDE • Dæk op til en lettere julefrokost med sprøde hapsere, friske salater og lune retter med masser af jul i smagen.
Madbazaren
Blomster med til bords • Blomster gør hele forskellen, når bordet skal pyntes op til gæster. Vi giver dig en håndfuld idéer med blomster, så du kan dække et fint bord til julens fester.
ISABELLAS.dk
BOLSJER FRA BARNDOMMEN • Kun få steder i verden bliver bolsjer stadig lavet med 100 % sukker. Sømods Bolcher er ét af dem. Hvorfor? Svaret er ligetil: Fordi de bare smager bedre. Kom med på besøg hos femte generation, Camilla Sømod, der i dag driver den gamle sukkerfabrik.
Til dig fra mig • Giv dine julegaver et ekstra strejf af personlighed med håndlavede til og fra-kort. Disse små detaljer kan gøre en almindelig gave til noget helt særligt. Her er vores idéer til kreative kort, du selv kan lave – hver især med sit unikke udtryk og materialevalg.
Bedre med beder • Røde, gule, orange og bolsjefarvede beder giver både farve, sødme og dybde til efterårets retter. Brug dem i en sprød tarte tatin, på cremet labneh eller i smukke salater med urter.
Den Grønne Guide • Selv de helt små, bæredygtige ændringer i hverdagen gør en forskel i det store billede. Her finder du masser af grønne tips og miljøvenlige nyheder til dit hjem.
En blomst så jeg skyde • Inden vi får set os om, er det jul – og så synes den hurtigt forbi igen. Dagene kan føles travle, men en lille pause med blomster, grene og en saks, kan være nok til at skabe et roligt øjeblik midt i det hele. Bind en smuk buket, og nyd hvordan julestemningen breder sig.
Juletræet med sin pynt • Intet emmer mere af julemagi end et juletræ i al sin pragt. Uanset om du går all in på et kæmpe træ, eller blot vælger et mindre træ i potte, får du her inspiration til at pynte de grønne grene.
Selvforkælelse • Inden det for alvor går løs med gaver og næstekærlighed, er det selvfølgelig tid til at forkæle dig selv.
December i orangeriet • Når...