ISABELLAS handler om det gode hverdagsliv med fokus på boligen, maden og haven. I ISABELLAS er stilen rustik og inspireret af country living, og artiklerne lægger vægt på skønhed og æstetik i hjemmet. ISABELLAS viser fantastiske boliger og inspirerende tendenser med anvisninger på, hvordan læserne selv kan gøre indretningen efter og hvor de kan købe interiøret. Derudover giver ISABELLAS ideer til gæstemenuer med vinforslag samt opskrifter på søde lækkerier og god, nem hverdagsmad. Udover magasinet udgiver ISABELLAS bøger om haven og gæstemenuer og har lanceret en serie med produkter til køkken og bad.
LEDER
ISABELLAS
Newstalgia
Rosa påskeklokker • Julen er forbi, men stuen behøver ikke at gå en farveløs tid i møde. Rosa påskeklokker, Helleborus orientalis, er fine, som de er, men prøv at sætte dem sammen med nogle få gerbera i samme mørkrosa nuance – vi har brugt ’Pastini Venezia’ – og stik lidt eukalyptusgrene i buketten. Det giver et mere livligt resultat.
HYGGETID • På kolde vinterdage er der intet bedre end at komme hjem og varme sig i sofaen. Pak dig godt ind i en lækker plaid, læn dig tilbage med en blød pude i ryggen og nyd en pause.
Brugt er bare bedst • Da Ann Poulsen overtog sin lejlighed, begyndte hun straks at istandsætte med et ønske om at bevare så mange af de gamle detaljer som muligt. I dag er hendes hjem en hyggelig oase fyldt med afstemte farver og genbrugsfund.
Keramik og æstetik • Klassiske møbler, kunsthåndværk og douce farver spiller sammen i Anns lejlighed og giver den sjæl og personlighed.
Vegetarisk vintermenu • Invitér sæsonens bedste råvarer ind i køkkenet, og forkæl dine gæster med smagfulde, grønne retter.
4 FRA INSTAGRAM • I hvert nummer anbefaler vi fire Instagram-profiler, som på den ene eller anden måde inspirerer os i hverdagen. Her har vi udvalgt ét af deres fine billeder. Følg dem for endnu flere idéer.
Foråret står for døren • Er det mørkt, når du tager afsted om morgenen? Og mørkt, når du vender hjem igen om eftermiddagen? Januar kan føles lang og grå, men med planter og lys ved indgangen kan du give dig selv og dine gæster en varm velkomst.
Tendenser, vi tror på • Allerede nu popper klare farver op i boligen, mens det myldrer med møbler af upcyclede genbrugsmaterialer og miljøbevidste løsninger. Det fortsætter i det nye år, spår vi. Kig med i stuen, soveværelset og køkkenet anno 2023.
Ny plads til planten • Lad duftpelargonien svæve, hortensiaen flytte i højhus og strelitziaplanten rulle omkring i stuen i en ny plantebeholder. Planternes nye hjem kan du selv nemt kreere uden at finde den store værktøjskasse frem.
Det søde med DET SURE • Sæt kulør på dagen med vinterens bedste ven: citrusfrugten. Den giver friskhed til enhver dessert, uanset om du foretrækker en cremet cheesecake eller en blød berliner.
Madbazaren
BØGER
Sæt kulør på vinteren • Savner du spræl i stuen, kan du ty til farverige blomster. Vi har lavet fem forskellige kreationer i blandede klare kulører for et moderne hippielook.
TROLDNØD • De knaldgule blomster på troldnød, Hamamelis, lyser godt op i haven på denne tid af året. De dufter også godt og giver føde til sultne insekter. Læs, hvordan du passer den nyttige busk i en kold tid.
4 SMUKKE MØNSTRE TIL DIG DEKORÉR med papir • På de næste sider finder du fire forskellige mønstre, som du kan bruge til at klippe-klistre, folde og beklæde ting med. Vi guider dig til, hvordan du med papiret folder et smukt sommerfugleophæng, forvandler en kedelig æske til pæn opbevaring og et blankt lærred til et kunstværk til væggen.
Klip det ud • I dette nummer får du fire mønstrede ark...